torsdag den 8. april 2010

Første indtryk af Ironman cykelruten den 6. april 2010

Tirsdag den 6. april 2010 var jeg ude på cykelruten for første gang.

Min lungebetændelse er jeg ved at være kommet mig over, derfor synes jeg det var på tide at prøve kræfter med noget af Challenge Ironman cykelruten. Det er den del vi skal køre 2 omgange af ca. 75 km.
Det siges at cykelruten, skulle være en hurtig og ”nem” rute uden de store bakker, men jeg synes nu godt nok der var en del bakker på ruten efterhånden som jeg kom ind i landet. Jeg havde kørt de første godt 25 km op ad strandvejen, som jo stort set ikke har nogle bakker og jeg havde let medvind, så det gik fint og jeg lå på omkring de 35 km/t. da jeg drejede af omkring Nivå tror jeg det var, kom bakkerne og de fortsatte stort set hele vejen rundt, specielt dem på kongevejen var lange og hårde, samt at jeg havde også lidt modvind på den del af ruten.
Jeg havde printet ruten og det så ud som om, at vi skal køre ad en skovvej i grus og mindre sten, hvis dette er rigtigt synes jeg det virker noget mærkeligt, det er da den sikre måde at punktere på, håber virkelig ikke at det er rigtigt. Jeg kørte ikke den vej, da jeg kunne se at den førte tilbage til den vej jeg kørte på.

Efter min første tur og indtryk ruten synes jeg den virker noget hård, og mine forventninger om at køre de 180 km. på under 6 timer, må jeg vist lige se en ekstra omgang på, for så skal jeg da til at være bedre til ”bjerg” kørsel. Jeg synes ruten er rigtig god og fed at træne på, måske ikke så publikum venlig som jeg havde forventet, jeg har nok troet at vi skulle køre en ca. 45 km. rundstrækning i 4 omgange.

Nu skal dette ikke opfattes som noget negativt, som skrevet er det bare min opfattelse at mit førstegangs indtryk af ruten.

Jeg fik i alt cyklet 97 km og det var jeg 3 timer og 52 min. om, hvis jeg fjerne ”pauserne” ved rødt lys og de par gange hvor jeg var i tvivl om hvilken vej jeg skulle køre, var jeg 3 timer og 37 min. om de 97 km.

Ingen kommentarer: